I en pensionsordning bør der indgå pensionsopsparing og forsikringsdækninger, herunder uarbejdsdygtighedsforsikring og livsforsikring.
I det efterfølgende vil kun opsparingsdelen blive gennemgået. Forsikringsdelen vil blive uddybet i et senere indlæg. Pensionsopsparing adskiller sig principielt ikke fra anden opsparing. Du skal planlægge, så der opnås størst mulig pensionskapital af de foretagne indbetalinger og størst mulig fri kapital, når skatten er betalt.
Rådet lyder enkelt, men det er de færreste der følger det. Det gælder uanset, om personen bliver boende i Danmark eller flytter til Tyrkiet.
Pensionsindbetalinger
Allerførst skal du se på størrelsen og skatteværdien af dine pensionsindbetalinger. Størrelsen af indbetalinger afhænger jo af din økonomiske formåen og dine krav til pensionens størrelse.
Skatteværdien af indbetalinger afhænger af din samlede personlige indkomst.
Vi har udviklet et beregningsprogram der under aftalte forudsætninger, kan beregne størrelsen af pensionsudbetalinger både før og efter skat af de foretagne indbetalinger. Du kan således tage stilling til, om du er nødt til at forøge dine pensionsindbetalinger for at nå de årlige pensionsudbetalinger som du regner med, og samtidig se hvor store økonomiske fordele du kan opnå ved yderligere indbetalinger. Endelig kan du sammenholde de økonomiske konsekvenser af skattebegunstiget pensionsopsparing med andre former for opsparing, hvilket vil sige opsparing i frit regi eller i virksomhedsregi.
Pensionsafkast
Dernæst skal du se på forrentningen af dine indskud.
Har du valgt en traditionel rateforsikringsordning i et forsikringsselskab, er du stort set sikker på et stabilt afkast på ca.4-5 % p.a.
Har du valgt en traditionel rateopsparing i et pengeinstitut, d.v.s. en puljeordning kan det årlige afkast have betydelige udsving afhængig af markedsudviklingen på obligationer og aktier lige fra negativt afkast til et pænt positivt afkast.
Uanset om du vælger de traditionelle ordninger, eller om du vælger de ordninger, hvor du selv har indflydelse på valget af aktiver på ordninger, d.v.s unit link ordninger i forsikringsselskaber og depotordninger i pengeinstitutter, så bør årlige afkast på under 4-5 % p.a. ikke være acceptable.
Både i 2003 og 2004 har jeg set adskillige eksempler på en forrentning på 2-3 % p.a. Dette er ikke godt nok, idet det stort set kun dækker inflationen. Disse midler bliver ikke forvaltet professionelt nok, og du bør agere ved at kontakte en uvildig professionel pensionsrådgiver. Forrentning på under 5- 7 % p.a. duer ikke. Du må være kritisk overfor denne forvaltning, uanset om det er pensionsinstituttet, eller dig selv der forvalter kapitalen. Læg din autoritetstro på hylden overfor pensionsinstitutterne og se benhårdt på det reelle afkast hvert år. Erkend at du ikke selv har tid og viden til at opnå den bedste forrentning. De bedste kapitalforvaltere kan i mange situationer, især ved store pensionskapitaler skaffe dig en forrentning på minimum 8-12 % p.a. vel og mærke uden, at du påfører dig selv større risici end i dag. Kender du overhovedet den risiko du har på din ordning i dag? Nej vel!
Du skal ikke lade dig nøje med forklaringen om, at renteniveauet er faldet, og når du betaler mindre i renteudgifter på dine prioritetslån, så kan du ikke få et ordentligt afkast på din pensionskapital.
Pensionsudbetalinger og skat af pensionskapitalen
Det tredje element er beskatningen af pensionskapitalen, herunder både skatten af den løbende værditilvækst (pensionsafkastskatten) og skatten af udbetalingerne.
Ved pensionering i Danmark kan du ikke umiddelbart påvirke størrelsen af beskatningsprocenten på afkastet af pensionskapitalen.
Ved bosættelse i Tyrkiet kan pensionsafkastskatten nedsættes på visse former for afkast. Beskatningen af afkast i form af avancer tilskrevet på pensionskapitalen nedsættes eksempelvis fra 15 % til 0 %, hvis ordningen er placeret i et pengeinstitut. Bemærk venligst, at dette også er tilfældet, før pensionskapitalen er under udbetaling. Emnet vil blive uddybet nærmere i et senere indlæg.
Ved pensionering i Danmark kan du kun i begrænset omfang påvirke beskatningen af pensionsudbetalinger. Man har dog visse muligheder. Indkomstskatten kan reduceres ved at forlænge udbetalingsperioden eksempelvis fra 10 til 15 år, idet en mindre del herved alt andet lige vil blive beskattet med mellem- og topskat. Indkomstskatten kan naturligvis også reduceres ved at flytte til en kommune med en lavere skatteprocent. Gifte personer har også visse muligheder for at reducere den samlede skat ved en planlagt fordeling af pensionsindbetalingerne mellem ægtefællerne. Dette er især tilfældet, hvis den ene ægtefælle ingen eller næsten ingen indkomst har.
Endelig kan man i visse tilfælde med fordel vælge kapitalpensioner. Dette gælder fx hvis rateopsparingen er så stor, at rateudbetalinger allerede må forventes at blive beskattet med topskat.
Ved pensionering i Tyrkiet er det på samme måde vigtigt for din beskatning, at du planlægger din pensionsopsparing, idet beskatningen af alle pensionsudbetalinger i dag godt nok sker i Danmark, men arbejdsgiverpensionsordninger pålægges kun halv dansk skat, hvorimod privattegnede pensionsordninger beskattes med almindelig dansk skat ved bosættelse i Tyrkiet. Størrelsen af den tyrkiske beskatning på pensionsudbetalinger har således i dag ingen betydning for danskere med skattebegunstigede danske pensionsudbetalinger. Skattebetragtningerne er således ikke de samme, som hvis pensionsmodtageren var blevet boende i Danmark. Indbetalinger har ofte en skatteværdi i Danmark på 60 %, og hvis udbetalingen beskattes med en effektiv beskatning på 25 %, hvilket er tilfældet for årlige arbejdsgiveradministrerede pensionsudbetalinger på omkring 1 million kr., så tjener man således umiddelbart 35 % af det foretagne indskud ved flytning til Tyrkiet. Om forholdsvis få år taler alt for, at Danmark under visse betingelser vil miste beskatningsretten ved flytning til Tyrkiet, når EF-domstolen har afgjort de pensionssager der er anlagt mod Danmark. Herefter vil det med stor sandsynlighed være muligt at lade den danske indkomstskat afløse af tyrkisk skat, hvis dette er en fordel. Det vil være tilfældet, hvis ens pensionskapital består af private pensionsordninger. Med de nuværende skattesatser ville dette betyde en reduktion i den højeste marginalskat fra 60 % til 40 %.
Ved flytning til Tyrkiet skal man være særlig varsom med kapitalpensioner, som jo ofte ved flytning med fordel kan omlægges til ratepensioner. Dette er ikke altid tilfældet ved flytning til Tyrkiet.
Der er således rigtig mange gode grunde til at planlægge sin pensionsordning i alle situationer. Planlægningen rummer mange muligheder, men også en del faldgruber der skal undgås, herunder fraflytningsbeskatning på pensionsindskud. Fraflytningsbeskatning vil blive gennemgået senere i et andet indlæg.
Uanset om du flytter fra Danmark, eller du bliver boende, er alle 3 ovennævnte faktorer væsentlige. Indbetaler du det rigtige beløb, får den rigtige forrentning, og er udbetalingen planlagt rigtigt. Mange negligerer forrentningen. Men den er meget vigtig. En kapital på 1 million kr. vokser mere end 1,5 million kr. mere på 15 år, hvis forrentningen er 8 % i stedet for 3 %.
Professionel, erfaren og uvildig rådgivning fra personer som arbejder med disse forhold hver dag er at anbefale. Vi tilbyder naturligvis vores assistance og rådgivning hertil. Vi tilbyder ren rådgivning og ikke kapitalforvaltning, men vi kan hjælpe dig med at gennemgå, om du bør vælge en ny kapitalforvalter og finde den rigtige til dig. Kontakt os for en uforpligtende samtale herom. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.
|
